Stort set alle snakker om ?mode?, men hvad begrebet helt præcist dækker over, at ikke altid helt tydeligt. Denne uklarhed har desværre ført til, at rigtigt mange tilgår moden som en form for diktatorisk tøjvælger. Når de er ude for at købe noget nyt tøj, så arbejder de først og fremmest på at sætte sig ind i, hvad ?moden? siger. Deres mål er at vælge noget tøj der er moderigtigt: altså tøj som moden har dikteret er ?korrekt? til tiden.
Det er en alt for udbredt tilgang til mode, og den er håbløst naiv. Det er dog let nok at bryde med illusionen: du skal bare begynde at stille spørgsmål ved hele konceptet.
Lad os starte med at definere hvad ?mode? er. Ville der findes ?mode? her i universet, hvis der ingen mennesker var? Nej: mode er et fænomen skabt af mennesker for mennesker. Det lyder måske som almindelig sund fornuft, men det er en vigtig første pointe at lave. Det gør det nemlig helt tydeligt, at ?mode? ikke eksisterer som sådan ? det er ikke en gud der sidder oppe over skyerne, og finder på regler om, hvordan vi mennesker skal være klædt på.
Men hvis moden er et menneskeskabt fænomen, hvem er det så der definerer moden? Det er igen mennesker der gør det. Men hvem er disse mennesker? Hvis man undersøger tingene en smule, så finder man hurtigt ud af, at der ikke eksisterer en central komité der stemmer på, hvad der skal være moderne. Der er heller ikke en mode-diktator der egenhændigt sætter reglerne. Moden er et verdensomspændende fænomen som er et produkt af mange menneskers handlinger og ord. Designere verden over kommer på nye kreative idéer, og fremviser dem til en masse mode-interesserede mennesker. De ting der generelt bliver oplevet positivt af mange af disse mode-interesserede mennesker er så det, der begynder at sprede sig ud igennem samfundet.
Det interessante er altså, at ?mode? starter som et enormt og kaotisk sæt af muligheder. Tonsvis af designere har haft massevis af idéer og præsenteret tusindvis af dem til en masse mennesker. Dem der så på mulighederne mærkede efter hvad der talte til dem: altså en subjektiv vurdering af det præsenterede. De ting der havde den største og bredeste appeal slap så igennem, og blev bragt videre derfra.
Men i hvert eneste led bør der ske en subjektiv vurdering. Det gælder helt ned til den enkelte kunde i en Tommy Hilfiger butik. Kunden er omringet af det modetøj som har appelleret til dem, der så et bredere udvalg af muligheder. Deres opgave er nu, at lade sig inspirere af disse muligheder, og så vælge noget, der subjektivt tiltaler dem. Alle er unikke: og det giver ikke mening at lade moden diktere hvad vi har på. Moden kan inspirere os og give os muligheder, men det er i sidste ende os, der vælger hvad vi godt kan lide.