Juleaften er en interessant tradition, fordi de fleste menneskers følelser omkring den følger en U-kurve. Når vi er børn, så er vi helt på toppen, når juleaften nærmer sig. Dagene op til jul er fyldt med magi og spænding. Børn får julelys i øjnene og kan ofte have svært ved at falde i søvn dagen før juleaftensdag. Når vi bliver lidt ældre, så har magien det dog ofte med at forsvinde. Pludseligt er det bare en tradition man deltager i, fordi det nu engang forventes. Måske ser man frem til at samle familien og så videre, men gaverne og lignende gør ikke det helt store for én. Mange tror, at de er ?vokset fra? julen, og at de aldrig vil genfinde magien. Men hvis man vælger at få børn, så er der god chance for, at magien kommer tilbage! Spændingen er nemlig tilbage: man kan ikke vente med at se, hvordan ens børn vil reagere. Det er fantastisk at pynte op til jul, og se hvordan børnene nærmest træder ind i et andet univers, hvor nisser og magi selvfølgeligt eksisterer.
Det lægger dog også en del pres på os forældre. Vi er nødt til at arbejde hårdt for, at gøre juleaften til noget magisk og spændende for børnene. Det hjælper selvfølgeligt på tingene, at byen er pyntet op til jul, og fjernsynet er fyldt med film og TV-serier der følger et juletema. Men de ting kan kun sætte stemningen: det er din opgave, at gøre juleaften til den store og fantastiske afslutning.
Heldigvis er jeg faldet over en måde, som fungerer rigtigt godt i vores familie, til at gøre juleaften ekstra spændende. Det hele starter med en særlig regel vi har introduceret i vores jule-tradition: alle skiftes til at få en gave, og det er giveren af gaven, der finder den frem under juletræet. Det giver os nemlig mulighed for at lave en fortælling igennem vores gaver, og det betyder at vi kan bygge spændingen op hos vores børn.
Vi starter næsten altid med at give dem en lille og praktisk gave. Det kan være undertøj, strømper eller noget de mangler i deres penalhus. Det er noget de vil have gavn af senere, men som de sikkert vil himle lidt med øjnene over at få i julegave. Den næste gave er lidt bedre, men fungerer samtidig som et hint for, hvad der er i de andre gaver. Min ældste søn fik eksempelvis en plastik-soldat. Han samler ikke på plastik-soldater, så han var ret forvirret over gaven. Men senere fik han den næste gave: et soldater-spil til Playstation. Det var pludseligt en god gave! Bortset lige fra, at han ikke havde en Playstation? Og der kunne man se, hvordan julelysene virkeligt dukkede op i hans øjne. Nu følte han sig ganske sikker på, at hans sidste gave ville indeholde den PS5 han så længe havde ønsket sig. Men han er nødt til at vente til, at det igen er hans tur til, at modtage en gave. Det er altså virkeligt noget der virker!