Det er så absolut ikke nogen hemmelighed, at det er sundt at røre sig. Vi ved alle sammen godt, at vi nok burde få noget mere motion. Der er dog ofte en masse ting i vejen ? meget af det er bare dårlige undskyldninger, men det ved vi jo godt. Det er dog de problemer, som der ikke umiddelbart er en fornuftig løsning på, som virkeligt kan holde os tilbage fra en sundere livsstil.

En af de mest populære former for motion er løb. Vi mennesker er skabt til at løbe, og vi er faktisk ret gode til det, når man sammenligner med andre dyr der går rundt her på jorden. Vi er ganske rigtigt ikke nær så hurtige til at løbe som eksempelvis en jaguar ? men hvis vi snakker en længere distance, som eksempelvis et maraton, så er det faktisk os der vinder. En meget gammel form for jagt, som mennesker benyttede sig af i mange generationer, var faktisk at løbe dyr trætte. En mindre gruppe ville spotte en gazelle eller et andet vildt dyr, og sætte i løb efter det. Dyrets instinkter ville selvfølgeligt hurtigt reagere på denne trussel, og gazellen ville lynhurtigt begynde at løbe væk fra de sultne mennesker. Men ved at have øjne og ører åbne, kunne jægerne finde ud af, hvilken retning dyret havde bevæget sig i. Ved konstant at løbe efter gazellen ville den på et eller andet tidspunkt køre så træt, at den faldt om af udmattelse. Det er ikke ligefrem en hurtig eller skånsom form for jagt, men det viser da noget om, hvor gode vi mennesker er som løbere!

Nu er du nok ikke selv på vej ud for at løbe dyr trætte. Men det er stadig en sund måde at holde kroppen ved lige på, og en god løbetur kan også virkeligt hjælpe på humøret. Det kan dog godt være lidt uinspirerede bare at løbe i cirkler, eller at skulle vende om halvvejs for så bare at løbe hjem igen. Ville det ikke være lidt sjovere, hvis man kunne løbe et sted hen, der gav mening?

På min arbejdsplads er der et baderum til rådighed. Det er altså muligt for mig at løbe til og fra arbejdet hver dag. Ikke alene ville det spare mig for benzin og frustrationen over at sidde i kø ? jeg ville også tilføje en sund rutine til min hverdag! Men hvad med de ting, jeg nu engang har brug for henne på arbejdet?

Det var her, hvor jeg måtte spørge mig selv: kan man egentligt løbe med en rygsæk? Så kunne jeg jo bare smide tingene deri, og komme ud af døren. Min gamle rygsæk var ikke helt egnet til opgaven, men det tog mig ikke lang tid at finde en egnet rygsæk i den lokale sportsbutik. Så længe rygsækken kan spændes tæt fast til ryggen, så den ikke ?hopper? når man løber, så generer den faktisk ikke! Man skal lige vænne sig til den ekstra vægt, men det var faktisk kun noget jeg mærkede den første uges tid.