Der er få ting her i livet, der sætter ligeså store smil på de danske læber, som når sommeren nærmer sig. Det er med god grund, at sommeren er danskernes foretrukne sæson: solen skinner, vejret er godt og der er typisk en lang ferie at se frem til!
Der er dog også nogle hager ved sommervejret. En af dem er, at shorts bare ikke er særligt flotte at se på. Det er da helt sikkert praktisk med shorts: de dækker stadig der, hvor det er vigtigst, men lader vores ben få noget luft. Med et par shorts undgår man altså, at ens ben får det for varmt. Varme og svedige ben er ganske ubehagelige, så det giver god mening, at folk leder efter måder at undgå det på. Shorts er en oplagt løsning, men det sker på bekostning af ens stil.
Selv de bedste designere i verden har svært ved at gøre shorts rigtigt moderne. Det er som om, at der altid sker et kompromis. Mange trækker bare på skuldrene, og giver op: shorts er ikke pæne, men de er det eneste praktiske tøj at have på om sommeren.
Men det er faktisk ikke helt rigtigt! Der er nemlig et alternativ til de kiksede shorts, som holder dine ben tørre og kølige uden at gå på kompromis med stil og mode. Et par hvide bukser er vejen frem: de ser fantastiske ud, og de er mindst ligeså behagelige at have på, som et par tilfældige shorts.
Når solens stråler rammer noget, så frigiver de noget af deres energi i materialet de rammer. En stor del af denne energi frigives i form af varme. Der er dog stor forskel på hvordan forskellige materialer absorberer solens stråler, og særligt farven gør en stor forskel. Et par sorte bukser absorberer stort set alt energien fra solstrålerne og laver en stor del af det om til varme. Et par hvide bukser reflekterer derimod en stor mængde sollys, og bliver derfor ikke nær så varme. Et par lange hvide bukser kan altså godt gå hen og føles køligere, end et par sorte shorts!
Hvide bukser har også den fordel, at de er langt mere alsidige end shorts. Vi ved alle hvordan vejret kan ske at skifte fra den ene time til den anden. Hvis du hopper i et par shorts om morgenen, fordi himmelem er blå og solen skinner, så kan du let komme til at fryse senere på dagen, hvis det pludseligt begynder at regne eller blæse. De hvide bukser fungerer derimod i alt slags vejr: de er stilede og kølige selv i hård solskin, og de kan holde dig varm hvis temperaturen falder eller vinden begynder at blæse. Hvide bukser er altså perfekte til den danske sommer, og kan erstatte shorts i rigtigt mange sammenhænge!